Kom godt i gang med at bruge en foam roller

Kom godt i gang med at bruge en foam roller

Kom godt i gang med at bruge en foam roller

Hvis du følger med i sport og er interesseret i det udstyr, som alle de dygtigste atleter bruger, så har du nok stødt på foam rollers. De er blevet yderst populære over de seneste år, da de giver hurtig og omgående lindring til ømme muskler. Hvis du gerne vil afprøve foam rollers, så læs med for at få mere information.

 

Hvad er en foam roller?

En foam roller, også kaldet en skumrulle, er ganske simpelt et rør der består af hårdt skum (gummiplast). Røret har riller eller knopper, som giver en trykpunktsmassage, og kan være et billigere alternativ til de mere dybdegående massager, så man måske kan gå i længere tid uden massøren. De kommer i flere forskellige former og størrelse, men den helt basale cylinderform passer til næsten alle muskelgrupperne.

Eftersom en foam ruller er et relativt lille og nemt transporterbart redskab, kan du tage den med dig overalt. Du kan bruge den direkte efter du er færdig med din styrketræning i fitness, såvel som på stuegulvet derhjemme.

 

Hvilke fordele er der ved en foam roller?

Mange sportsudøvere der brugere skumruller rapporterer, at de oplever lindring af spændte og ømme muskler, og at det kan hjælpe med at forebygge f.eks. skinnebensbetændelse. Derudover er der også mange der bruger foam rollers som en del af deres opvarmning, for at få ”vækket” musklerne og gøre dem klar til aktivitet. Derudover kan du også nemt bruge det som en del af din udstrækning og for at forebygge alt for ømme muskler dagen derpå.

 

Mange oplever også en forbedret fleksibilitet og smidighed ved brug af foam rollers. Du skal dog være opmærksom på, at det er vigtigt at du kan slappe af under øvelserne. Du får ikke nogen fordele, hvis det går for ondt at bruge skumrullen. Det er faktisk bedre at lave kortere sessioner med foam rolleren i hver muskelgruppe, og så gøre det hyppigere – så kan man også se længerevarende effekter, end blot lige efter man har udført behandlingen.

 

Hvordan bruger man en foam roller?

I forhold til hvordan du bruger foam rolleren, skal du sørge for, at du altid er i en stilling hvor du kan slappe af. Herefter skal du enten bevæge kroppen frem og tilbage ovenpå foam rolleren – f.eks. kan du glide dine ben frem og tilbage mens cylinderen er under dine lår, for at massere baglårenes store muskler. Du skal være opmærksom på ikke at bruge et for hårdt tryk, da det øger risikoen for skader (som er stik modsat af, hvad vi ønsker at få ud af foam rolling). Det anbefales at gennemgå en række korte sæt a 20-30 sekunder i hvert område, så man undgår at lægge for meget pres på den bestemt del af kroppen. Når du har vænnet dig til redskabet, kan du også prøve at massere f.eks. hoften, øvre og nedre dele af ryggen, eller siderne af kroppen. Sørg for at gentage flere gange om ugen, så du vedligeholder de gode resultater.

 

Tilbage til blog